Fantastiske oplevelser venter kun på dig!

Der er masser af liv på pladsen – men kigger du lidt ud i området omkring os, finder du andre fantastiske oplevelser. Flere af dem i verdensklasse. Her er din guide til en ferie, som vil give jer sjove, spændende og varige minder i familiealbummet.

halloween oplevelse

Vi skruer helt op for (u)hyggen

Halloween aktivitetsprogram

Den 11.- 20. oktober 2019.
Vi har forvandlet campingpladsen til et (u)hyggeligt sted.
Se aktivitetsprogam.

Vi ses til Halloween! Hvis du tør :)

Pizza Pool Party

En super sjov aktivitet, som holdes i helligdagsferier og skolernes ferie

I kan godt glæde jer til de populære Pizza Poolparty med vild musik, lysshow, og vandleg i badelandet på Dancamps Nordsø. Der er Pizzabuffet fra kl. 18.-19.00 og børnene fortsætter med poolparty fra kl. 19.00 -20.30.

Dette får I: Spis-så-meget-du-vil Pizzabuffet. Salat m.dressinger og friskbagt brød. Pomfritter og Chicken nuggets. 1 øl/vand/glas vin til forældrene. 1 drink til børnene. Pris: Barn (u. 15 år): 79,- Barn (u. 2 år): gratis. Voksen: 139,-

Paaske Boerneaktiviteter

Aktiviteter på pladsen

Deltag i aktiviteterne på pladsen

I udvalgte ferieuger er der masser af aktiviteter på pladsen, DANCAMPS Nordsø.

Der er fuldt program hele dagen. Tag en tur rundt med børnefutteren. Brug badelandet og opleve suset fra vandrutsjebanen. Brug vores kreative værksted og deltag i vores berømte Pizza & Poolparty: Best poolparty on the planet! 

blaavand bunker museum

Blåvand Bunker Museum

Besøg Vestkystens nyeste oplevelsescenter

En fantastisk glasbro over Zhangjiajie-kløften i Kina, Abu Dhabis udgave af Louvre til en pris af 4,5 mia. kroner og Blåvand Bunker Museum, Tirpitz, har én ting til fælles: De er alle på CNN’s liste over bygninger, du bare må se. Fordelen for dig er, at Tirpitz kun ligger 55 minutters kørsel fra DANCAMPS Nordsø. Centret er spritnyt og indviet den 30. juni i år. Brug chancen for at se arkitektur og udstillinger i verdensklasse.

west wind surferskole

West Wind

Tag på Surfer-skole

Hvide Sande-området er et paradis for alle vandhunde med trang til action. Kom, surf på board, med vind eller kite. Stå på vandski eller wakeboard. Sejl i kajak. Vælg mellem fjordens rolige vande eller de vilde bølger på havet. Her er noget for nybegyndere og øvede. Hos DANCAMPS samarbejder vi med West Wind. Besøg dem og gå i verdens sjoveste skoler: Windsurf-, Surf-, Stand Up Paddle- eller Kiteskolen.

legoland

LEGOLAND ®

Nyd årets tur til LEGOLAND®

Ingen sommer uden en tur til LEGOLAND. Mere ind 50 forlystelser for børn og barnlige sjæle venter. Masser af fart, action, smil og hygge venter kun på jer. Udforsk LEGO® NINJAGO® World og afprøv jeres ninja-skills. Fortsæt ekspeditionen i Polar X-plorer med 5 meters frit fald. Besøg Ghost – The Haunted House. Se verdens højeste bygninger i Miniland. Vask guld. Flyv med dragen. Sejl med vikinger. Det bliver en vild og fuldkommende forrygende dag.

fisker soefarts museum

Fiskeri- og søfartsmuseet

Besøg Fimus og de fire hvide mænd

Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Esbjerg lokker med viden, fisk og sæler. Du kan klappe en fisk og opleve stort set talt alle de fiskearter, der lever i de danske farvande – fra fløj-fisk til panser-ulke. Sælerne bliver fodret hver dag kl. 11 og 14.30. Stort udendørsområde med gamle fiskekuttere og fin legeplads. Hver onsdag kl. 10.00 er der motordag, hvor gamle motorer fra fiskekuttere bliver startet op af frivillige.

cykelferie oplevelser

Danmarks nationale cykelrute 1

Den danske cykeldrøm må være en tur på én af Danmarks længst skiltede cykelruter.
Vestkystruten er 560 km i enestående natur.
Du cykler langs hav, skov, fjord og UNESCOS verdensnaturhav Vadehavet.
Igennem marsk, hede, klitter, 2 nationalparker i Thy og Vadehavet, samt adskillige byer såsom Danmarks ældste by, Ribe.
Dancamps Nordsø ligger midt på Vestkystruten, og er en perfekt base, hvorfra du kan udforske helt unik natur fra din sadel.

vadehavscentret

Vadehavscentret

Udforsk Vadehavscenteret og tag tur ud i verdensarven

Politiken gav Vadehavscentret 6 hjerter ud af 6 mulige for både bygning og udstilling, da avisen anmeldte det nye center, der blev åbnet den 2. februar 2017. "Det er svært ikke lige at se facaden, inden man går ind", skrev avisen om den stråtækkede bygning, hvis overflade minder om pelsen på et dyr. Her er 15 mio. trækfugle i centrum. Så mange fugle bruger hvert år vadehavet til at hvile og få ny energi til den videre tur enten nord- eller sydpå. Hvis du interesserer dig det mindste for natur, fugle og formidling, skal du opleve dette center. Du kan komme med ud i Vadehavet og udforske verdensarven sammen med en naturvejleder fra Vadehavscentret. Prøv det og spring ud som Sea Explorer!

Cykelracer oplevelser

Cykelruter

Udfordringer til dig og din racer

Den vestjyske natur er præget af flade landskaber og masser af vind. Vinden er det nærmeste vi kommer bjergtræning i Danmark. For holder du op med at træde, så kører du baglæns. Du kan med andre ord finde store udfordring på raceren ved at gå i Bjarne Riis’ hjulspor. Download fx ruten Fjorden Rundt - et 105 km cykelløb, der køres hvert år. Sidste år med små 2.000 deltagere. Hent ruten via Strava her.

Ribe viking oplevelser

Ribe Vikingecenter

Rejs 1.000 år tilbage i tiden, når nu du er i Ribe

Ribe Vikingecenter er en fed oplevelse for børn og folk med hang til gode historier. Kom og lev dig ind i vikingelivet. Gå til krigertræning. Slå en mønt. Prøv at skyde med bue og pil. Mal dit eget mel og bag et fladbrød. Slå en dyvel (et træsøm) til et skib. Spil og leg som en ægte viking. Tiden går hurtigt i Ribe Vikingecenter. Så sæt god tid af til jeres besøg.

Bork vikingehavn

Bork Vikingehavn

Oplev Bork Vikingehavn

Du kan komme lige så langt tilbage i tiden blot en smuttur fra DANCAMPS Nordsø. Gør det og besøg Bork Vikingehavn. Gå ind af porten og 1.000 år tilbage i tiden. Se de rekonstruerede langhuse, lad ungerne sejle med små vikingeskibe i voldgraven, klæde sig ud i vikingetøj m.v.

Bunker oplevelser

Kryle-Ringelnatter-stillingen

Tag på bunkerudflugt

25 km nord for DANCAMPS Nordsø finder du Kryle-Ringelnatter-stillingen. Den var en del af Atlantvolden med 50 bunkere, ca. 50 andre betonanlæg og en del træbygninger. Fra P-plads Houvig Strand passerer du både antiluftskytsstilling, radarfundament, mandskabsbunkere med mere.

Fiskeauktion oplevelser

Fiskeauktion for hele familien

Fiskeauktionen

Hver søndage – fra den 16. juli til 24. september (samt i efterårsferien) er der fiskeauktion for hele familien. Kom og få frisk fisk med hjem. Du byder mod andre turister og kan få populære fisk i familievenlige portioner. De passer lige til aftensmaden. Prøv en rigtig havfrisk fisk. Det smager forrygende. Du kan få hjælp til at rense og flå fisken hos en af de pensionerede fiskere på stedet. De vil med stor ekspertise hjælpe dig mod et mindre beløb. Første hammerslag falder kl. 11.00 i Hvide Sande Auktionshal.

Mountainbike oplevelser

MTB i Blåbjerg Klitplantage

Fantastiske ruter med varierende sværhedsgrad

Der er gode muligheder for at lufte mountain-biken i det vestjyske. Mest nærliggende er de fede stier i Blåbjerg Klitplantage. Tre fantastiske ruter med varierende sværhedsgrad. Fine singletracks i bakket klitlandskab, der veksler mellem åbne stykker og skov med nåleskov og lidt løvtræer. Vælg mellem den hvide maratonrute på 13 km, den lette grønne på 4,3 km og den sorte og udfordrende rute på 8,3 km og 145 højdemeter.

Andre ruter:

  • Nybegyndere: Hundeskoven i Femhøjsande Plantage, Ringkøbing
  • Let øvede: Vester Plantage, Holstebro
  • Øvede: Grusgraven i Søndre Plantage, Varde
Friskfisk oplevelser

Frisk fisk på menuen

Du er ved Vesterhavet

Fiskene svømmer i havet på den anden side af klitten. Du kan få frisk fisk i massevis. Glem supermarkedets gaspakkede fileter. I aften skal I have den ægte vare. Smørstegte rødspætter. Eller skrubber. Eller skal det være stort og fint, hvad så med en pig- eller slethvar. Køb en brosmefilet, skær den ud i saftige klodser på 3x3 cm. Stik dem på en kraftig rosmarinkvist, dryp med olivenolie, grill og nyd denne torskefisks lækre smag af de krebsdyr, den helst lever af. Find masser af friske fisk og inspiration hos de gode fiskehandlere i Hvide Sande.

Lejencykel oplevelser

Lej en cykel

Og luft hele familien

Vestjylland er et godt sted for dig, der elsker at cykle og den nærhed til naturen, som følger med. På Dancamps Nordsø kan du leje cykler i receptionen, så du er fri for at pakke din egen. Se priser her.

Her er mange fine cykelruter for hele familien. Se her