yoga nordsoe topbillede

Tag på Yoga Retreat

Et Yoga Retreat på DANCAMPS Nordsø er for alle – uanset forudgående erfaring med yoga. Et Yoga Retreat strækker sig over 4-6 dage og er med overnatning i campinghytte. Dagene byder på sund mad, sund bevægelse og velvære for krop og sind. Vi tager den skønne natur, med strand, klitter og Vesterhav i brug, så meget vejret tillader det.

Hvem kan deltage?

På denne yoga retreat kan alle deltage uanset erfaringer og fysisk tilstand. Yoga skal være for alle ifølge yogalærer, Freja Corell, der altid tager udgangspunkt i den individuelles behov og tilstand: “Min drøm med at formidle yoga er at hylde kroppens naturlige bevægelse. At sprede glæden ved at bevæge sig uden at skulle være påvirket af præstation, skam eller forventning. At kunne være mere åben og nysgerrig, samt at have modet til at udfordre og udforske kroppens kapacitet.”

Som deltager kan du derfor være helt tryg, da vi sikrer, at du er i gode hænder under hele yoga retreatet. Om du har brug for hænder, der kærligt udfordrer eller støtter dig, er op til dig. Vores underviser, Freja Corell, evner at favne dig lige præcis som du er.

yoga 3

Lidt om yoga...

Yoga stilarten er Flow yoga med inspiration fra den grundlæggende Hatha yoga og den dynamiske yogastilart Vinyasa, samt det legende og frie element fra Strala yoga. Yoga sessionerne forekommer både aktive og flydende, hvor styrken udfordres og mobiliteten i kroppen øges. Samtidig er der fokus på at give slip i krop og sind gennem hvile positioner og meditation. Nærværenhed til kroppen og den indad kontakt er her helt essentiel.

nordsoe yoga indendoers

Lidt mere om yoga...

En af grundelementerne i yoga er åndedrættet, hvilket vi vil dyrke både i praksis og teoretisk på dette retreat. Du vil i løbet af retreatet blive introduceret til forskellige former for åndedrætsteknikker, som vil blive en del af den daglige praksis både under yoga sessionerne, meditationerne og til Saunagus. Åndedrættet er en af de vigtigste elementer for at kunne leve et optimalt liv i balance, da det er med til at regulere vores nervesystem. Du vil derfor både opleve, hvilken effekt åndedrættet har undervejs, samtidig med at du får redskaber til videre brug, så du kan bebevare kontakten til dit gode åndedræt efter retreatet.

Ifølge Freja Corell er yoga at lytte til kroppens egne naturlige bølgende bevægelser, og derfor handler det om at finde sit eget individuelle naturlige flow. Inspirationen til det naturlige flow hentes meget fra naturen og dens cyklus. Her skifter årstiderne, hvor vinden hurtigt vender og tager til ligesom temperaturen og lyset konstant ændrer sig. Freja Corell ser her en holistisk sammenhæng mellem naturen og kroppens nervesystem. Lige så meget som Vesterhavet kan ruske og larme, lige så stille og fredfyldt kan det også være. Alt er i bevægelse, og det handler om at kunne være tilstede og acceptere tilværelsen uanset, hvilken form den er i. Derfor er variationen af styrke og hvile, samt accept og bevidsthed fundamental for et liv i balance, ifølge Freja Corell. Hun tilbyder derfor en kombination af at udfordre og at skabe velvære gennem sin yoga praksis.

yoga 1

Om yoga retreatets underviser, Freja Corell

”Mit hjerte brænder for at bringe nysgerrighed, opmærksomhed og (egen)kærlighed til mennesker jeg møder på min vej, hvor mit ønske er at få folk til at stå stærkere i sig selv – både i dag, men også i en sund trivsel fremadrettet”.

”Jeg elsker at bevæge mig. Jeg bevæger mig for at føle mig i live og for altid at være klar til livets udfordringer. Jeg bevæger mig for at bibeholde kroppens naturlige styrke, mobilitet og balance, så den kan bære mig gennem hele livet. Jeg bevæger mig for at skabe ro og klarhed i mit sind. Jeg bevæger mig for at skabe overskud til at kunne passe på min familie og alle andre, jeg møder i livet. Jeg bevæger mig for konstant at udfolde og udforske min krop og omgivelser. Jeg bevæger mig, fordi det er min overbevisning, at vi gennem bevægelse oplever lykke og en større meningsfølelse med vores tilværelse.

Min ambition er at sprede glæden ved bevægelsesfrihed; at inspirere til at leve livet mere frit og motivere til, at DU kan være din egen guide for din krop og dit velbefindende”.

Freja Corell har undervist i bevægelse og holistisk trivsel i 12 år, er cand. mag. i læring og forandringsprocesser, har en BA i ernæring og sundhed og er uddannet yogalærer fra HéLT i København. I 2021 skiftede hun med sin familie storbylivet i København ud med den åbne og vilde natur mellem hav og fjord i Hvide Sande.

Hun har kastet sig ud i et liv som selvstændig yogalærer og er gået all-in på at få mange flere mennesker på yogamåtten og bygge stærke lokale fællesskaber op omkring yoga.

Hun er indehaver af Corell Yoga, der holder Vestehavsyoga på stranden hele sommeren, og tilbyder ugentlige klasser, samt events i lokalområdet hele året. Derudover er Freja naturelsker; naturen er også centrum og fundamentet for retreatet. Hun glæder sig meget til at dele sin passion for yoga, og hvorfor hun har forelsket sig i Vestkysten.

nordsoe yoga stranden

Sund mad hver dag

  • Vegetarisk morgenmad alle dage, samt tidlig morgenkaffe, te og frisk frugt
  • 2 x vegetarisk middag

Med intentionen om at gøre måltiderne til et hyggeligt samlings- og et højdepunkt i løbet af dagen, serverer vi sanselig og smagfuld mad med sæsonens råvare og specialiteter fra lokale gårdbutikker. Udover måltiderne serverer vi snacks, frugt, juice, kaffe og te, så du kan holde energien og humøret højt hele dagen.

nordsoe sund kost

Saunagus

Under retreatet har du mulighed for at benytte DANCAMPS indendørs svømme faciliteter. Hver anden morgen vil Freja afholde Saunagus efter yogasessionen

Saunagus er en form for aromaterapi, der foregår i en sauna. Ved saunagus stimuleres kroppens sanser ved hjælp af rene og naturlige æteriske olier. Effekten af saunagus er herlig velvære, som varer længe efter saunaen forlades.

Saunagus varer ca. 10-20 minutter. Gusmesteren (personen der leder saunagusen) hælder en blanding af vand og nøje udvalgte æteriske olier på ovnens stegende varme sten. De hede dampe med vand og æterisk olie spreder sig i saunaen, idet gusmesteren svinger og vifter et håndklæde i luften med en speciel teknik, der fordeler dampene i rummet på bedste vis.

Så du skal bare læne dig tilbage, sænke skuldrene, trække vejret dybt ind og nyde den dejlige effekt.

yoga sauna

Wellness tilbud

Under yoga retreatet har du mulighed for at tilkøbe dig ekstra behandlinger i form af massage, cupping og akupunktur

www.malenegrotrianwellness.com

www.qvist-akupunktur.com

nordsoe massage

Overnatning på Yoga Retreat:

Vælg imellem disse 2 typer af ferieboliger:

12 kvm feriebolig - perfekt til 1 person (1 værelse)

Moderne campinghytte på 12 kvm2 med skandinavisk look. Unikke omgivelser, tæt på strand og Vesterhavet. Hytten ligger tæt på toilet- og badefaciliteter og har egen terrasse med bord og stole.
Indretning: Dobbeltseng, køleskab, kaffe, elkoger, håndvask, dyner og puder. Gratis WIFI. Læs mere om hytten her.

27 kvm feriebolig - perfekt til 1 eller 2 personer (to værelser)

Moderne sydlandsk mobilehome hytte, med eget bad/toilet, TV og køkken. Unikke omgivelser, tæt på strand og Vesterhavet.
Indretning: 2 separate soveværelser, ét med dobbeltseng og ét med 2 enkeltsenge, dyner og puder samt eget badeværelse. Køkken med køleskab/fryser, kaffe, elkoger, mikroovn. Gratis WIFI.  

Bemærk: Rejser I to personer sammen, så har denne type feriebolig 2 separate soveværelser, hvorfor det er muligt at dele en feriebolig

yoga hytte

Priser for Yoga Retreat

 

Sensommer Yoga Retreat, 3. september – 8. september:

  • 3.800 kr. pr. person – se A
  • 3.800 kr. pr. person – se B
  • 2.800 kr. pr. person – se C

A

Prisen inkluderer alt, som fremgår af programmet inkl. måltider og indkvartering i egen feriebolig, Dobbeltværelse Vesterhav med wifi, én komfortabel dobbeltseng, elkoger/køleskab, størrelse ca. 12m2. Her er god mulighed for at trække sig tilbage, læse eller fordybe sig. Alle hytterne har også terrasse med udendørs møbler, så du altid kan nyde den friske luft, og du kan høre havet fra alle vores ferieboliger. Du har nem adgang til vores moderne faciliteter, toiletter og bad i servicebygningen tæt ved ferieboligen. Se Dobbeltværelse Vesterhav.

B

Prisen inkluderer alt, som fremgår af programmet inkl. måltider og indkvartering i egen feriebolig, Mobile home med eget bad/toilet, TV, wifi og køkken, størrelse ca. 27m2. Her er god mulighed for at trække sig tilbage, læse eller fordybe sig. Alle hytterne har også terrasse med udendørs møbler, så du altid kan nyde den friske luft og du kan høre havet fra alle vores ferieboliger. Se 27m2 mobilehome.

Bemærk: Rejser I to personer sammen, så har ferieboligerne altid 2 separate soveværelser, hvorfor det er muligt at dele en feriebolig. Ønsker I at dele ferieboligen er der en rabat på kr. 500,- pr. person.

C

Prisen inkluderer alt, som fremgår af programmet inkl. måltider og indkvartering i camper/campingvogn. Her er god mulighed for at trække sig tilbage, læse eller fordybe sig. Alle standpladserne er tæt på havet, så du altid kan nyde den friske luft, og du kan høre havet. Du har nem adgang til vores moderne faciliteter, toiletter og bad i servicebygningen tæt ved.

Muligheder og betingelser

Muligheder

Vær opmærksom på, at vi ikke ændrer menuen på baggrund af individuelle præferencer, men at vi selvfølgelig tager hensyn til eventuelle allergier. Skriv ved tilmelding i kommentarfeltet, hvis du har fødevareallergier eller -intolerancer.

Ønske om at medbringe sin familie eller hund?

For at kunne tilrettelægge yogaundervisningen vil det være en hjælp hvis du ganske kort kunne skrive dine forventninger til yoga retreatet.

Er der særlige opmærksomhedsområder vi bør kende til ift. forbehold for udførelse af yoga?

Betingelser

Du vil efter tilmelding få en automatisk bekræftelse på din tilmelding. Senest 48 timer efter din tilmelding, vil du modtage et link med betaling af depositum på 25% af yoga retreatets pris senest 8 dage efter tilmelding og et link til betaling af restbeløbet 75% 4 uger inden yoga retreatet starter.

Såfremt du bliver forhindret i at deltage, må du gerne overdrage din plads til en anden, du skal bare sende en mail med kontaktinfo på den nye deltager.

Hvis retreatet bliver aflyst, får du refunderet både depositum og restbeløb.

Du er altid velkommen til at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du har spørgsmål vedr. yogaundervisningen.

 

Bemærk:
DANCAMPS forbeholder sig ret til aflysning af Yoga Retreat i tilfælde af for få tilmeldte. En eventuel aflysning vil ske 4 uger før kursets start og tilmeldte deltagere vil få 100% betaling refunderet. DANCAMPS forbeholder sig ret til ved evt. sygdom blandt underviser at denne erstattes med tilsvarende fagligt kompetent underviser.
I øvrigt er DANCAMPS almindelige handels og afbestillingsregler gældende.

Tilmelding